Tilmeld dig nu!

Analyse og forståelse

Fysioterapibehandlingen er baseret på en omhyggelig analyse og forståelse af det dystone mønster. I tilfælde af igangværende BoNT-injektioner bør denne analyse udføres i umiddelbar nærhed eller i direkte forbindelse med dem, for ikke at blive vildledt af muskelaktivitet som er påvirket af injektionerne .Undersøgelsen identificerer de forskellige komponenter i mønsteret:

  • Torticollis/caput: halsen/hovedet drejer til højre eller venstre.
  • Laterocollis/-caput: hals/hoved vipper til højre eller venstre.
  • Anterocollis/-caput: nakke/hoved bøjer fremad.
  • Retrocollis/-caput: nakke/hoved bøjes bagud.
  • Lateroshift: hovedet forskydes sideværts til højre eller venstre.
  • Anteroshift: hovedet er forskudt fremad.
  • Skulderløft: højre eller venstre.
  • Tremor: ja-ja, nej-nej, grov eller fin, regelmæssig eller uregelmæssig.
  • Kompensatorisk kropsholdning.

I de fleste tilfælde er der ikke kun én komponent af mønsteret, men en kombination af flere komponenter, såsom en tonisk laterocollis venstre, laterocaput højre,  venstre skulderløft og tremor. Mønsteret inspiceres i siddende, stående, gående og liggende stilling. Derudover undersøges den aktive bevægelse i alle retninger af halsen, både kvalitets- og kvantitetsmæssigt. Reduceret bevæglighed eller sværhedsgrad i én retning kan styre identifikationen af ​​mønsteret, da bevægelse i den modsatte retning af den dystone normalt er begrænset. Overløbsaktivitet (overflow) og mulig reduktion eller forøgelse af rysten i de forskellige retninger kan ses.

Hvis gensidige armbevægelser korrigerer patientens hovedstilling og reducerer eventuel rysten, kaldes dette "stabil dystoni", og hvis dystonien forværres af armbevægelserne, kaldes det "ustabil dystoni". Ved stabil dystoni kan armbevægelser bruges til at dæmpe dystonien og korrigere hovedstillingen. Ved ustabil dystoni bør dette ikke bruges som behandling, men over tid bør patienten gradvist trænes i at lave rolige armbevægelser uden forværring.











 



















                
    Begreber at kende til for håndtering og brug af platformen



                    
    

  • Agonister: de dystone, overaktive muskler.
    • 

  • Antagonister: de modsatte, korrigerende muskler.
    • 

  • Motorisk og postural kontrol: at træne kontrol i bevægelse og kropsholdning.
    • 

  • Tonusreduktion: for at reducere tonus- og dystonirelaterede spændinger.
    • 

  • Antagonisttræning: at aktivere/styrke antagonisterne.
    • 

  • Udstrækning: øvelser, der involverer strækning/forlængelse af agonister i mønsteret eller sekundært spændte muskler.
    • 




                
    Grundlæggende principper for behandling og træning af en patient med cervikal dystoni



                    Det er godt at begynde at træne i de stillinger, hvor den dystoniske aktivitet er roligest eller fraværende, og gradvist udfordre i de sværere stillinger. Spejl foran anbefales, når det er muligt, for at give feedback og øget kropsbevidsthed. Med en skrå stilling af hovedet i længere tid, er det let at miste opfattelsen af, hvad der er lige, og hvad der er skråt. Patienten guides til motorisk kontrol ved distraktion fra nakken, og patienten opfordres til at følge hånden (deres egen eller terapeutens) med blikket/ansigtet.

Trunkusrotationer er et godt værktøj til tonusundertrykkelse, reduktion af sekundære skråninger og spændinger og distraktion fra nakken. For dem med stabil dystoni dæmpes tonus meget effektivt af fejende-svingende-oscillerende armbevægelser, dans og ved at bruge bold og ballon.

Træning skal være i modsat retning af dystonin. Hvis patienten har en venstre torticollis, trænes den præferencemotoriske kontrol i den rigtige retning (nogle gange højre, venstre og derefter højre) og, når antagonister aktiveres, kun i den rigtige retning. I tilfælde af højre torticollis er situationen den modsatte.

Ved træning af midterstilling sker dette med reference til den modsatte arm i forhold til dystonins retning; fx ved venstre torticollis trænes midterstilling med reference til højre arm. Hjælp til at opnå midterpositionen kan også ydes af forskellige typer hovedstøtte eller, i tilfælde af stabil dystoni, ved forskellige gensidige armbevægelser.

Tremor behandles efter retningen af ​​de toniske komponenter og måden rysten opstår under bevægelser og midtstilling, men kan normalt behandles med oprejsningsøvelser, støtte til baghovedet eller ved stabil dystoni med gensidige armbevægelser.

Udstrækning hjælper med at lindre smerter, reducere dystone trækninger og tremor og øge mobiliteten. Det er vigtigt ikke at strække ud mod et samtidig dystonisk træk, men at finde en afslappet stilling eller passende støtte/henvisning til at berolige aktiviteten, inden der strækkes.

Det er vigtigt at forsøge at forebygge irreversibel ledbevægelse og at bevare den passive bevægelighed gennem forskellige øvelser, designet til den enkelte patient. I tilfælde, hvor der er underliggende ledhypermobilitet, kan behovet for at stabilisere sig være større, og ikke at gå ud af stilling.

Holdning indgår i træningen/behandlingen af ​​nakken, dels for at mindske den kompensatoriske tendens og de generelle posturale afvigelser, dels som afledning til at nå nakken. Nogle gange er der muskuloskeletale posturale abnormiteter, som ikke er relateret til dystoni, men kan udløse/forværre dystoni. For eksempel kan øget thoraxkyphose forværre en dyston tremor eller anteroshift. I dette tilfælde er det nyttigt at arbejde med thoraxekstension og mobilitet for at reducere udløsningen af ​​dystoni.

Det er nogle gange svært for patienten at finde passende former for fysisk aktivitet, og i disse tilfælde bør fysioterapeuten vejlede og rådgive. Det samme gælder hvilestillinger i hverdagen og for dem, der har problemer med at falde til ro til søvnen.


                
    Kontraindikationer



                    
Der er metoder, som risikerer at forværre dystoni, hvorfor de frarådes. De er følgende: 


    

  • Styrketræning af overkroppen ved hjælp af maskiner eller håndvægte
    • 

  • Nakke-skulder massage
    • 

  •  Manipulationer af nakke
    • 

  • Halskrave
    • 




                
    Referencer



                    
    

  1. Albanese A, Asmus F, Bhatia KP, Elia AE, Elibol B, Filippini G, et al. EFNS guidelines on diagnosis and treatment of primary dystonias. Eur J Neurol. 2011 Jan;18(1):5–18.
    2. 

  2. Amlang CJ, Hubsch C, Rivaud-Pechoux S, Mehdi S, El Helou A, Trotter Y, et al. Contributions of visual and motor signals in cervical dystonia. Brain. 2017 Jan;140(1):e4.
    3. 

  3. Ana Isabel Useros-Olmo, Martínez-Pernía D. The effects of a relaxation program featuring aquatic therapy and autogenic training among people with cervical dystonia (a pilot study). Physiotherapy Theory and Practice [Internet]. 2018 Jun 25 [cited 2019 Dec 29];0(0):1–10.
    4. 

  4. Avanzino L, Fiorio M. Proprioceptive dysfunction in focal dystonia: from experimental evidence to rehabilitation strategies. Frontiers in human neuroscience. 2014;8:1000.
    5. 

  5. Bledsoe IO, Viser AC, San Luciano M. Treatment of dystonia: medications, neurotoxins, neuromodulation, and rehabilitation. Neurotherapeutics. 2020;17:1622–44.
    6. 

  6. Bleton JP. Kinésithérapie du torticolis spasmodique. In Bouvier G., Soultrait (de) F., Molina-Negro P (eds). Le torticolis spasmodique. Aspects cliniques et traitements. Editions Expression Santé (Paris) 2006 ; p179-197.
    7. 

  7. Bleton JP. Physiotherapy of focal dystonia: a physiotherapist’s personal experience. European journal of neurology. 2010;17:107–12.
    8. 

  8. Bleton JP. Role of the physiotherapist. In: Clinical diagnosis and management of dystonia. CRC Press; 2007. p. 235–44.
    9. 

  9. Bleton JP. Rehabilitation of Cervical Dystonia. In: Dressler D, Altenmüller E, Krauss JK, editors. Treatment of Dystonia [Internet]. Cambridge: Cambridge University Press; 2018 [cited 2022 Mar 7]. p. 252–5.
    10. 

  10. Blom J. Muskler i obalans: Cervikal dystoni och spasticitet. 2018.
    11. 

  11. Blom J, Hansen A, Elvik AH. Fysioterapi vid cervikal dystoni. Fag essay. Fysioterapeuten. 2017;1:30-3.
    12. 

  12. Boyce MJ, Canning CG, Mahant N, Morris J, Latimer J, Fung VS. Active exercise for individuals with cervical dystonia: a pilot randomized controlled trial. Clin Rehabil. 2013 Mar;27(3):226–35.
    13. 

  13. Boyce MJ, Canning CG, Mahant N, Morris J, Latimer J, Fung VSC. The Toronto Western Spasmodic Torticollis Rating Scale: Reliability in neurologists and physiotherapists. Parkinsonism & Related Disorders [Internet]. 2012 Jun [cited 2013 Aug 24];18(5):635–7.
    14. 

  14. Bradnam LV, Meiring RM, Boyce M, McCambridge A. Neurorehabilitation in dystonia: a holistic perspective. Journal of Neural Transmission: Translational Neuroscience, Neurology and Preclinical Neurological Studies, Psychiatry and Preclinical Psychiatric Studies. 2021 Apr 1;128(4):549–58.
    15. 

  15. Brudny J, Korein J, Grynbaum BB, Friedmann LW, Weinstein S, Sachs-Frankel G, et al. EMG feedback therapy: review of treatment of 114 patients. Arch Phys Med Rehabil. 1976 Feb;57(2):55–61.
    16. 

  16. Camargo CHF, Cattai L, Teive HAG. Pain Relief in Cervical Dystonia with Botulinum Toxin Treatment. Toxins (Basel). 2015 Jun 23;7(6):2321–35.
    17. 

  17. Castagna A, Caronni A, Crippa A, Sciumè L, Giacobbi G, Corrini C, et al. Sensorimotor Perceptive Rehabilitation Integrated (SPRInt) program: exercises with augmented movement feedback associated to botulinum neurotoxin in idiopathic cervical dystonia—an observational study. Neurological Sciences. 2020;41(1):131–8.
    18. 

  18. Castagna A, Saibene E, Ramella M. How do I rehabilitate patients with cervical dystonia remotely? Movement Disorders Clinical Practice. 2021;8(5):820–1.
    19. 

  19. Chung TM, Jacinto LJ, Colosimo C, Bhatia KP, Tiley J, Bhidayasiri R. Botulinum Neurotoxin-A Injection in Adult Cervical Dystonia and Spastic Paresis: Results From the INPUT (Injection Practice, Usage and Training) Survey. Frontiers in Neurology [Internet]. 2020 [cited 2023 Feb 9];11.
    20. 

  20. Contarino MF, Smit M, Van den Dool J, Volkmann J, Tijssen MA. Unmet needs in the management of cervical dystonia. Frontiers in neurology. 2016;7:165.
    21. 

  21. Counsell C, Sinclair H, Fowlie J, Tyrrell E, Derry N, Meager P, et al. A randomized trial of specialized versus standard neck physiotherapy in cervical dystonia. Parkinsonism Relat Disord. 2016 Feb;23:72–9.
    22. 

  22. Crowner BE. Cervical Dystonia: Disease Profile and Clinical Management. PHYS THER [Internet]. 2007 Jan 11 [cited 2013 Mar 23];87(11):1511–26.
    23. 

  23. De Pauw J, Van der Velden K, Meirte J, Van Daele U, Truijen S, Cras P, et al. The effectiveness of physiotherapy for cervical dystonia: a systematic literature review. Journal of neurology. 2014;261:1857–65.
    24. 

  24. Dec-Ćwiek M, Porębska K, Sawczyńska K, Kubala M, Witkowska M, Zmijewska K, et al. KinesioTaping after botulinum toxin type A for cervical dystonia in adult patients. Brain and Behavior [Internet]. 2022 [cited 2023 Feb 9];12(4):e2541.
    25. 

  25. Delnooz CC, Horstink MW, Tijssen MA, van de Warrenburg BP. Paramedical treatment in primary dystonia: a systematic review. Movement disorders: official journal of the Movement Disorder Society. 2009;24(15):2187–98.
    26. 

  26. Desai NA, Khatri SM, Agarwal AB. Immediate Effect of Scapular Repositioning With Active Cervical Rotation in Acute Spasmodic Torticollis. Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics [Internet]. 2013 Sep [cited 2014 Mar 3];36(7):412–7.
    27. 

  27. Dressler D, Adib Saberi F. Rehabilitation of Dystonia. Cham: Springer International Publishing; 2017. 67 p.
    28. 

  28. Ferreira JJ, Costa J, Coelho M, Sampaio C. The management of cervical dystonia. Expert Opinion on Pharmacotherapy [Internet]. 2007 Feb [cited 2014 Mar 3];8(2):129–40.
    29. 

  29. Franco JH, Rosales RL. Neurorehabilitation in Dystonia. In: Kanovsky P, Bhatia KP, Rosales RL, editors. Dystonia and Dystonic Syndromes [Internet]. Vienna: Springer; 2015 [cited 2023 Feb 9]. p. 209–26.
    30. 

  30. Hu W, Rundle-Gonzalez V, Kulkarni SJ, Martinez-Ramirez D, Almeida L, Okun MS, et al. A randomized study of botulinum toxin versus botulinum toxin plus physical therapy for treatment of cervical dystonia. Parkinsonism & Related Disorders [Internet]. 2019 Jun 1 [cited 2019 Dec 28];63:195–8.
    31. 

  31. Iansek R, Morris ME. Rehabilitation in movement disorders. Cambridge University Press; 2013.
    32. 

  32. Isabel Useros-Olmo A, Martínez-Pernía D, Huepe D. The effects of a relaxation program featuring aquatic therapy and autogenic training among people with cervical dystonia (a pilot study). Physiotherapy theory and practice. 2020;36(4):488–97.
    33. 

  33. Jahanbazi A, Chitsaz A, Asgari K. Effects of EMG biofeedback on pain and quality of life in cervical dystonia. J Neurol Disord. 2013;2(1):144.
    34. 

  34. Jankel WR. Electromyographic feedback in spasmodic torticollis. American Journal of Clinical Biofeedback. 1978;
    35. 

  35. Junker J, Oberwittler C, Jackson D, Berger K. Utilization and perceived effectiveness of complementary and alternative medicine in patients with dystonia. Movement Disorders [Internet]. 2004 [cited 2013 Mar 21];19(2):158–61.
    36. 

  36. Kanovsky P, Bhatia KP, Rosales RL. Dystonia and Dystonic Syndromes. Springer; 2015. 254 p.
    37. 

  37. Korein J, Brudny J. Integrated EMG feedback in the management of spasmodic torticollis and focal dystonia: a prospective study of 80 patients. Res Publ Assoc Res Nerv Ment Dis. 1976;55:385–426.
    38. 

  38. Loudovici-Krug D, Derlien S, Best N, Günther A. Physiotherapy for Cervical Dystonia: A Systematic Review of Randomised Controlled Trials. Toxins (Basel) [Internet]. 2022 Nov 11 [cited 2023 Feb 9];14(11):784.
    39. 

  39. Mikkola M, Rinta-Runsala M. Servikaalinen dystonia: Fysioterapiakäytännöt yliopistosairaaloissa. 2019;
    40. 

  40. Prudente CN, Zetterberg L, Bring A, Bradnam L, Kimberley TJ. Systematic Review of Rehabilitation in Focal Dystonias: Classification and Recommendations. Movement Disorders Clinical Practice [Internet]. 2018 [cited 2021 May 15];5(3):237–45.
    41. 

  41. Queiroz MA, Chien HF, Sekeff-Sallem FA, Barbosa ER. Physical therapy program for cervical dystonia: a study of 20 cases. Functional neurology [Internet]. 2011 [cited 2014 Mar 14];27(3):187–92.
    42. 

  42. Ramdharry G. Physiotherapy cuts the dose of botulinum toxin. Physiotherapy Research International [Internet]. 2006 Jun [cited 2014 Mar 14];11(2):117–22.
    43. 

  43. Rondot P, Marchand MP, Dellatolas G. Spasmodic torticollis—review of 220 patients. Canadian journal of neurological sciences. 1991;18(2):143–51.
    44. 

  44. Rondot P. Les dystonies [Internet]. Acanthe; 2003 [cited 2015 Sep 20].
    45. 

  45. Smania N, Corato E, Tinazzi M, Montagnana B, Fiaschi A, Aglioti SM. The effect of two different rehabilitation treatments in cervical dystonia: preliminary results in four patients. Functional neurology. 2003;18(4):219–26.
    46. 

  46. Tassorelli C, Mancini F, Balloni L, Pacchetti C, Sandrini G, Nappi G, et al. Botulinum toxin and neuromotor rehabilitation: an integrated approach to idiopathic cervical dystonia. Movement disorders: official journal of the Movement Disorder Society. 2006;21(12):2240–3.
    47. 

  47. Tassorelli C, Mancini F, Balloni L, Pacchetti C, Sandrini G, Nappi G, et al. Botulinum toxin and neuromotor rehabilitation: An integrated approach to idiopathic cervical dystonia. Movement Disorders [Internet]. 2006 Dec [cited 2014 Mar 3];21(12):2240–3. Available from: http://doi.wiley.com/10.1002/mds.21145
    48. 

  48. Truong D. Living Well with Dystonia: A Patient Guide. Springer Publishing Company; 2016.
    49. 

  49. van den Dool J. Cervical dystonia: Disability and the value of physical therapy [PhD Thesis]. Rijksuniversiteit Groningen; 2020.
    50. 

  50. van den Dool J, Visser B, Koelman JHT, Engelbert RH, Tijssen MA. Cervical dystonia: effectiveness of a standardized physical therapy program; study design and protocol of a single blind randomized controlled trial. BMC neurology. 2013;13:1–8.
    51. 

  51. van den Dool J, Visser B, Koelman JH, Engelbert RH, Tijssen MA. Long-term specialized physical therapy in cervical dystonia: outcomes of a randomized controlled trial. Archives of physical medicine and rehabilitation. 2019;100(8):1417–25.
    52. 

  52. Zetterberg L, Halvorsen K, Färnstrand C, Aquilonius SM, Lindmark B. Physiotherapy in cervical dystonia: Six experimental single-case studies. Physiotherapy Theory and Practice [Internet]. 2008 Jan [cited 2014 Mar 3];24(4):275–90.
    53. 

  53. Zetterberg L, Urell C, Anens E. Exploring factors related to physical activity in cervical dystonia. BMC Neurology. 2015 Dec 1;15(1).
    54.